Temaspeed - Industriel Maleservice
Temaspeed er varemærket for Tikkurila Coatings forhandlere af maling til industrien. Vi tilbyder et bredt sortiment indenfor malinger og produkter til overfladebehandling til metal- og træindustrien såvel som til forhandlere af gulve. Filosofien bag Temaspeed er at give en hurtig og effektiv service på lokalt niveau og samtidig udnytte fordelene ved en international velkendt virksomhed. Nøglen til denne hurtige service ligger i Tikkurila's nyeste højteknologiske farveteknik og produktionsteknik ved fremstilling af basisfarver samt rådgivning fra vores dygtige og professionelle forhandlere.Vi tilbyder et højt serviceniveau samt hurtige og pålidelige leveringer til forbrugere af industrimaling. Vi hjælper og supporterer i enhver henseende, der relaterer til maleprocessen; udvælgelse af korrekt type maling og system, udvælgelse af og rådgivning om farver og korrekte nuancer også hvis det drejer sig om grunder med farve, spraydåse- eller bejdseprodukt samt spørgsmål i relation til sikkerhed, miljø, finansering osv. Så du kan koncentrere dig om det vigtige i din forretning.
Det betyder, at uanset hvilket produkt du vælger, opnår du med Temaspeeds farvesystem nøjagtig den farve du ønsker indenfor få minutter. Temaspeed Premium farvebank omfatter mere end 11000 farvekort, der dækker alle de større internationale farvekort såsom NCS, RAL og Britiske standardfarver. Alle større OEM maskinfremstillede farver kan genskabes ved hjælp af Tikkurila's specielle program, som kan identificere og matche stort set alle farver alene på basis af en prøve.
Temaspeed's forhandlernet består af mere end 250 forhandlere i 27 europæiske lande, hvilket gør Temaspeed til det mest dækkende forhandlernet indenfor industrimaling i Europa. Vi er i stand til at servicere dit net af underleverandører uanset land. Vi kan levere nøjagtig det produkt, den farve og den mængde der efterspørges - alt efter behov.



